× Forside Sådan fungerer det Eksempler Om os Login

En ny vej til
professionel grafik

Grafik on Demand er en iværksætters passion for at skabe en intelligent platform, hvor virksomheder får løst grafiske opgaver af landets dygtigste freelancere på en nem, hurtig og omkostningseffektiv måde.

Konceptet udspringer fra stifter Martin Nevermanns egne erfaringer. I tidligere stillinger på begge sider af bordet, både som art director, rentegner og som freelancer, har han oplevet udfordringer i arbejdsprocessen. For mange ressourcer går tabt i projektledelse, mailkorrespondancer og korrekturgange, når der skal løses grafiske opgaver. Det er brandærgerligt - og ikke mindst dyrt og ineffektivt.

Grafik on Demand ændrer derfor praksissen. Vi tager det bedste fra den eksisterende branche, det knivskarpe grafiske produkt, og forener det med intelligent teknologi og vores faglige viden. Resultatet er en komplet platform, der skærer arbejdsprocessen helt ind til benet.

Her har virksomheder en effektiv platform, de kan bruge igen og igen. Når behovet for at få løst en grafisk opgave opstår, er Grafik on Demand stedet at søge hen. Ud fra din opgavebeskrivelse finder og briefer vi den mest kompetente grafiker til arbejdet, som laver grafikken færdig - klar til brug.

Fremtidens go-to-platform
for virksomheder og freelancere

Firmaet bag platformen Grafik On Demand hedder Reklameskyen. Vi brænder for at forandre måden, virksomheder og freelancere samarbejder på.

For virksomheder kan det være svært at finde en god freelancer. Tilsvarende er det udfordrende for freelancere at finde kunder. Faktisk bruger freelancere typisk 80% af deres tid på aktiviteter, der ikke kan faktureres.

Det laver Reklameskyen om på. Essensen er, at du fortæller, hvilken opgave du skal have løst, og vi finder den mest kvalificerede til at løse den. Vi har nogle af landets bedste freelancere tilknyttet, så at finde den rette til jobbet aldrig bliver din bekymring. Kun 1% af de ansøgende freelancere kommer igennem nåleøjet hos os. Reklameskyen skaber forudsætningen for en hurtig, effektiv og kvalitetsorienteret samarbejdsproces. Virksomheder og freelancere skal ikke bruge tid og energi på projektledelse og korrespondancer frem og tilbage, men i stedet kunne fokusere på det, det hele handler om. For virksomheden at få leveret et skarpt produkt på pris og kvalitet - for freelancere at kunne koncentrere sig om selve opgaven.

Holdet bag
Grafik on Demand

Vi er et team af ildsjæle med erfaring fra den grafiske branche. Vores ambition stammer fra en fælles opfattelse af, at den arena, hvor virksomheder og freelancere mødes, har et kæmpe uforløst potentiale.

Det vil vi gerne indfri med en intelligent platform, der gør det nemmere end nogensinde for virksomheder og freelancere at arbejde sammen. Det arbejder vi for. Vi er holdet bag Grafik on Demand.

Investorer

  • Hannu Vangsgaard Investor / Member of the board
  • Jonas Vognsen Investor / Member of the board
  • Morten Astrup Investor / Member of the board
  • Morten Tange Investor / Member of the board
  • Morten Andreasen Investor / Member of the board